Om mig

Mit navn er Kathrine Lauritzen og jeg har i over 25 år arbejdet med at skabe struktur, retning og sammenhæng i komplekse forretningsmiljøer. I mit daglige arbejde som Head of Business Architecture i VML MAP rådgiver jeg internationale virksomheder om, hvordan de omsætter strategi til handling og skaber reel sammenhæng mellem det, de vil, og det, de gør.


Min tilgang er holistisk og kombinerer det analytiske med det menneskelige. Jeg har altid været optaget af, hvordan både mennesker og organisationer egentlig virker – hvad der får os til at trives, samarbejde og skabe meningsfulde resultater.


Som samtalepartner er jeg forankret i ’De Tre Principper’, en forståelse der peger på, at vi alle har en medfødt mental sundhed og adgang til ro, klarhed og visdom – også midt i komplekse beslutninger og ydre pres. I samtalerne hjælper jeg dig med at få øje på det, der allerede virker i dig, så du kan navigere med større lethed, nærvær og autenticitet – både som menneske og leder.


Jeg er uddannet 3P Practitioner i 2022 ved 3P-skolen / Natasha Swerdloff, og dernæst som coach i 2023 samme sted. I 2024/25 var jeg supervisor og medunderviser på samme coachinguddannelse, og jeg er fortsat tilknyttet 3P-skolen som ekstern underviser. Se også Linkedin.

en_USEnglish